Aftensmad Frokost Mad

Skovsgård Hotel

foto: Skovsgård Hotel

Skovsgård Hotel er et anderledes hotel – en socialøkonomisk virksomhed, som viderefører det traditionsrige jernbanehotel i Skovsgård på nye vilkår. Hotellet består af 20 engagerede medarbejdere, der arbejder for at gøre dit besøg til en oplevelse ud over det sædvanlige. – Noget du ser frem til at gentage.

Skovsgård Hotel er kendt for den gode mad og hyggelige atmosfære og i samarbejde med Brovst Musikforsyning er der udviklet et spændende spillested for levende musik.

Der er gode, billige overnatningsmuligheder for privatpersoner og mulighed for småkurser. 

Samtidig er der skabt en meningsfuld arbejdsplads, hvor mennesker, der af den eller anden grund ikke kan klare ræset på det almindelige arbejdsmarked, får chancen for bruge deres ressourcer i et arbejdsliv på særlige vilkår.

Skovsgård Hotel har eksisteret på de nuværende vilkår siden 1992. Det ejes af borgerne i Skovsgård og er organiseret som et andelsselskab.

fotos: Skovsgård Hotel

Skovsgård Hotel er et alsidigt sted, her kan du: 

  • Spise i hotellets restaurant: Dagens middag tirsdag, onsdag, torsdag og fredag samt aftenmenu torsdag og fredag
  • Bestille mad ud af huset
  • Afholde fester og andre arrangementer efter aftale
  • Overnatte i hyggelige, lyse værelser
  • Deltage i koncerter og andre kulturelle arrangementer
  • Afholde kurser og møder
  • Få serveret fredagsøl i Slyngelstuen fra 17-18
Fredagsmenu uge 28 – se menuen for hver uge på Facebook

I alle sammenhænge vil du blive mødt af en medmenneskelig varme, skæv humor og en enestående service.

Læs mere på deres hjemmeside her: Skovsgård Hotel
Følg med på Facebook her

Om forfatteren

Avatar

Kristina Kjærgaard Hansen

Journalist, som elsker at skrive om alt der omhandler mad og kultur. Født og opvokset i Flegum, Jammerbugt - men har boet i Aalborg de sidste 11 år. "Jammerbugt vokser på mig, for hver gang jeg kommer hjem og besøger mine forældre, jeg synes området bliver smukkere og smukkere, og jeg vil altid føle mig hjemme her".

Skriv kommentar

Klik her for at poste en kommentar