Det sker Musik/koncerter

Sange ved Havet inviterer til fællessang i aften i Klim

foto: Sange ved Havet

Syvende sæson af Sange ved havet har lakket mod enden, og tirsdag d. 30. juli markerede sæsonslutningen for fællessang ved Havbådehuset i Slettestrand i denne omgang.

De fem sommeraftener har været fyldt op med sangglade mennesker fra nær og fjern, når arrangementet tog sin begyndelse klokken 20 efter en halv times opvarmningsmusik.

Kan du ikke få nok af hyggen og god musik, så er du heldig. I aften tirsdag d. 20. august kl. 20 inviterer Klim Kalkovn og Sange ved havet til fællessang i det gamle kalkværk på Klim Strandvej 68.

Anders Moltsen og Gitte Nielsen har sammensat et fint program fra Han Herred Sangbogen, og Klim Kalkovn står for en lille servering til kr. 25 pr. person.

Hermed rundes sæsonen af på hyggeligste vis.
Alle er velkomne!

Tags

Om forfatteren

Avatar

Kristina Kjærgaard Hansen

Journalist, som elsker at skrive om alt der omhandler mad og kultur. Født og opvokset i Flegum, Jammerbugt - men har boet i Aalborg de sidste 11 år. "Jammerbugt vokser på mig, for hver gang jeg kommer hjem og besøger mine forældre, jeg synes området bliver smukkere og smukkere, og jeg vil altid føle mig hjemme her".

Skriv kommentar

Klik her for at poste en kommentar