For børn Kultur Oplevelser

Hjortdal Dyrefarm

foto: Hjortdaldyrefarm.dk

Hjortdal Dyrefarm er en familievenlig dyrepark, fuld af oplevelser helt tæt på dyrene. Her er det muligt at komme i nær kontakt med klappedyr såsom forskellige geder, får, kaniner og heste, men derudover er der også mulighed for at opleve eksotiske dyr som kænguruer, lamaer, vaskebjørne, næsebjørne, uldgrise, forskellige fuglearter og meget mere.

Hjortdal Dyrefarm er det ideelle sted for hyggelige og gode oplevelse med familien og vennerne. I højsæsonen vil der være mulighed for blandt andet ponyridning og minigolf. Læs mere om de forskellige oplevelser her:

Fodring af Dyr

I højsæson og ved specielle arrangementer tilbyder Hjortdal Dyrefarm f.eks. fodring af næsebjørne, vaskebjørne eller polarræve på fastlagte tider af dagen. Her fortælles der lidt om dyrene og du får mulighed for at opleve dyrene helt tæt på.

Overnatning blandt Dyr

Hvis du kunne tænke dig at have dyrene og farmen for dig selv, så er det selvfølgelig muligt at tage en overnatning blandt dyrene.
Overnatningen er krydret med aktiviteter, bl.a. popcorn over ild og foderposer til dyrene.

Halmlegeplads

Under jeres besøg, skal I huske at kigge ind i den gamle stald. Her gemmer der sig en kæmpe stor halmlegeplads – med plads til både store og små.
Her er der ingen undskyldning. Alle skal et smut op i halmen. Og når I kommer hjem, vil I finde strå i tøjet, som minde om en god dag.

Legepladser

Når du bevæger dig rundt omkring på Hjortdal Dyrefarm, vil du løbende finde flere forskellige legepladser, der gemmer sig rundt omkring. Her kan familien tage en lille pause sammen, da vi naturligvis også har sørget for at der er bordbænkesæt i nærheden.

Ponyridning

Ved specielle arrangementer og hver dag i højsæsonen, er det muligt for børn at komme på en lille træktur igennem vores skov. På turen er der mulighed for at forældrene kan tage billeder af de dygtige ryttere, så man kommer hjem med nogle dejlige minder fra ferien.
Vi har selvfølgelig sikkerheden i højsædet, så I kan køre herfra med en god oplevelse.
Pris for Ponyridning
I højsæson 20 kr. pr. tur

____________________________

Åbningstider

23. april – 21. juni
Kl. 10.00 – 16.00 (mandag lukket)
Åben d. 10. juni

22. juni – 30. juni
Kl. 10.00 – 19.00 (alle dage)

1. juli – 31. juli
Kl. 10.00 – 21.00 (alle dage)

1. august – 18. august
Kl. 10.00 – 19.00 (alle dage)

19. august – 15. september
Kl. 10.00 – 16.00 (mandag lukket)

Priser
Voksen85 kr./ 95 kr.*
Børn (2 – 15 år)70 kr./ 80 kr.*
Børn (under 2 år)Gratis
*Gælder i perioden d. 1. juli til 31. juli


Tags

Om forfatteren

Avatar

Kristina Kjærgaard Hansen

Journalist, som elsker at skrive om alt der omhandler mad og kultur. Født og opvokset i Flegum, Jammerbugt - men har boet i Aalborg de sidste 11 år. "Jammerbugt vokser på mig, for hver gang jeg kommer hjem og besøger mine forældre, jeg synes området bliver smukkere og smukkere, og jeg vil altid føle mig hjemme her".

Skriv kommentar

Klik her for at poste en kommentar